Brillespurvepapegøje

Forpus c. conspicillatus
V./Palle Davidsen, Dragør.

En dag var jeg på besøg hos en god fugleven i Roskilde, der så jeg et par Brillespurvepapegøjer og blev enig med mig selv om, at sådan et par kunne jeg godt tænke mig. Jeg fik da også lov til at købe dem.

Da jeg i forvejen havde 2.2 Lessons Spurvepapegøje, mente jeg ikke det var noget problem med brillerne, men jeg måtte revidere min opfattelse af dette, - de er ikke så lette at have med at gøre. Fuglene er noget mere urolige end Lessons, men har man først fået et sympatipar er der ikke nogen større problemer med dem. ( Jeg måtte købe nogle flere par for at få nogle ynglepar, men det lykkedes også). Nu kom jo så det spændende om de ville yngle, jeg satte dem i et bur på størrelsen 60 x 50 x 35 cm.

Redekassens størrelse 16 x 16 og 25 cm. høj, som redemateriale bruger jeg frønnet træ, som jeg synes holder bedst på fugtigheden. Det overskydende materiale smider de selv ud. Der skulle dog gå et stykke tid inden det lykkedes, de var længe om at gå i kassen, men en skønne dag så jeg at de parrede. Parringen foregår siddende på pinden, hvor de vender gumpen mod hverandre, når man ikke har set det før, virker det jo mærkeligt, men sådan er det med dem.

Det ene ynglepar fik tre unger i første omgang, men jeg måtte aflive den ene af ungerne, da den skrævede med begge ben, årsagen til dette skal findes i at hunnen trykker dem, for at undgå dette måtte jeg lave en træplade, som jeg udhulede, og det hjalp på problemet. Næste gang parret skulle yngle, kom der fire unger på pind, og der var ikke noget i vejen med dem.

Jeg har i dag tre ynglepar, som i alt har givet mig 16 unger, og i denne stund ligger mit ældste par igen og ruger på fem æg. Jeg yngler fortrinsvis med dem om vinteren, for så har man noget og gå at hygge sig med i vintermånederne.

Men et af de største problemer man har, er at næbbet vokser på dem. Nogle påstår at det er indavl, men det er jeg ikke enig med dem i. Hvis man giver dem en del grene at gnave i, kan man holde det nede, ellers er der kun en udvej, og det er at klippe deres næb.

Som opmadningsfoder bruger jeg spiret frø, figner og min egen blanding af opmadningsfoder, opskriften følger sidst i denne artikel.

Fordelene med disse fugle er, at man kan kønsbestemme dem allerede i kassen, eller ganske kort tid efter at de er gået på pind.

Jeg har været så heldig at finde et par Mexicanske Spurvepapegøjer, så nu bliver det jo spændende at se om jeg kan få dem til at yngle, det er jo en ny udfordring som jeg glæder mig til.

Opskriften på opmadningsfoderet er følgende:

Kyllingepiller og vita kalk kan købes i de fleste foderstofforretninger. Opmadningsfoder hos fuglehandlere, det skal være til frøædere. De resterende dele købes i Brugsen eller hos materialisten.

Husk at modermælkserstatningen kun har en holdbarhed i 3 måneder, så køb ikke for stor en portion.